Trapholt Kunstparade

Aktivitet

Trapholt Kunstparade

5. dec. kl. 17:45
Slotssøvejen 4, 6000 Kolding – og rundt i midtbyen

Vil du være med til at markere, at Trapholt om lidt lukker midlertidigt for at bygge museet større? Tag din familie, venner eller partner under armen og vær med, når vi danner en kunstparade gennem gaderne.

Gå med det musikalske og sanselige optog, som bliver en levende, bevægende installation i gaderne: musik, lys, bannere, mennesker og kunstværker i hænderne på dem, der bærer museet frem – museets medarbejdere og byens borgere. Sammen går vi i flok med Trapholt Brass Band og museumsdirektør Karen Grøn i front, efterfulgt af Trapholts medarbejdere og alle venner af Trapholt. Paraden slutter ved Rådhushaven på Akseltorv.

Paraden markerer kunstværkernes rejse fra Trapholts hvide vægge og ud på alle kommunens folkeskoler under museets lukkeperiode.

Tid og sted
Vi mødes ved Banegårdspladsen i Kolding fredag 5. december kl. 18. Fakler og lanterner uddeles fra kl. 17.45 til de første 100 deltagere. Tag gerne din pandelampe, lommelygte, telefon eller lignende med, så vi sammen kan lyse Koldings gader op.

Støttet af Kolding Kommunes Kulturpulje

POWERED BY POWERED BY