Lysparade 2025

Aktivitet
Lysparade 2025
Denne installation/dette event er støttet med midler fra Lyspuljen
Torsdag den 4. december kl. 16.00,
start ved Slotssøvejen 4, 6000 Kolding og rundt i midtbyen
Kom og vær med i en lysende og syngende lysparade, når Nicolai Kultur, Sangkraft Kolding, Kulturskolen, Kolding Stadsarkiv, Koldingbibliotekerne og andre gode aktører inviterer indenfor – og udenfor – til årets lysparade – Kolding Light Festival 2025.
Lysparaden er en parade, hvor vi går syngende gennem bymidten iklædt lys, og alle der har lyst, kan være med.
Sangene vi skal synge i forbindelse med Lysparaden er blevet udvalgt og øvet sammen med en stor flok børn og voksne fra Kolding, der kommer og synger for til Lysparaden. Men alle, der har lyst, kan komme og være med og ikke mindst synge med. Der bliver udleveret sanghæfter inden paraden begynder.
Du er desuden velkommen til at medbringe lys i form af for eksempel lanterner, pandelamper, lyskæder, cykellygter eller lysende figurer – slip endelig kreativiteten løs.
Har du lyst til at være med? Så mød op foran Kolding bibliotek ved Verdensmålspladsen kl. 16. Lysparaden går i samlet flok ned til Nicolai Kulturcenter (gården), hvor vi forventer at slutte af senest klokken 17.00.
“Alle bærer vi på et lys. Når vi deler det, bliver verden klarere og større end os selv.”
Lysparaden bliver en fællesskabende bevægelse, hvor lyset og sangen vokser indefra og ud – fra det enkelte menneske til det store fællesskab, fra byens yderpunkter til festivalens centrum.
Alle kan være med og blive medskabende i dette borgerinddragende visuelle og auditive anslag til Kolding Light Festival, hvor fokus fremadrettet bliver på lys og sang skabt og udfoldet i fællesskab.
Det er gratis at deltage, du behøver ikke tilmelde dig på forhånd