Ewii House – Klangfarver, en sanselig totaloplevelse

Aktivitet

Ewii House – Klangfarver, en sanselig totaloplevelse

Denne installation/dette event er støttet med midler fra Lyspuljen

Kig indenfor til lysfestival i det nye kulturhus EWII House i det gamle elværk, Sct. Jørgens Gade 1
4.–6. december kl. 17–21

I den smukke turbinehal kan du opleve Klangfarver – en interaktiv lyd- og lysinstallation skabt af musiker Bjarke Nikolajsen i samarbejde med EWII House og TRIO. Her træder publikum ind i et levende kunstværk, hvor lys og lyd reagerer på dine bevægelser. Rummet er inddelt i farvezoner, og når du bevæger dig, skifter både lyset og musikken karakter. Farverne flyder sammen og skaber nye stemninger i nuet – som at stå midt i et musikalsk maleri i konstant forandring.

Musikerne improviserer frit ud fra publikums bevægelser og farvernes skift, mens teknologien væver forbindelser mellem mennesker, musik og rum. Klangfarver opløser grænserne mellem koncert, installation og interaktiv kunst – og gør dig til en del af værket.

Varmestuen på EWII House
Kom indenfor i Varmestuen – et lunt pusterum midt i lysfestivalen.
Nyd kaffe, gløgg og varm suppe, mens DJ’s spinner vinyler og lyskunst danser på væggene.

Arrangementet er skabt i samarbejde mellem TRIO, EWII House og Bjarke Nikolajsen, med støtte fra Kolding Kommune, Godset og Lemvigh-Müller Fonden.

Det er gratis at deltage og alle er velkomne.

POWERED BY POWERED BY