Se TV Syd reklamen for Kolding Light Festival 2016

31. oktober, 2016

Link til Vimeo

Kolding Night Run – Nyt løb ser nattens lys!

10. august, 2016

Vær med til at åbne Danmarks største lysfestival, når Kolding Light Festival inviterer til “Kolding Light Run”.

Løbet er et motionsløb i Kolding midtby, med oplevelser og overraskelser. Du vil på ruten se mange af de
fantastiske lysevents, som kommer til at oplyse Kolding.

Læs mere om en af nyhederne i 2016 her!

Tak for i år – vi ses i 2015.

14. december, 2014

Kolding Light Festival 2014 blev afsluttet med bravur. Midtbyen var fyldt med glade besøgende en lørdag aften, hvor vejret viste sig fra sin milde side.

Tak til alle jer som lagde vejen forbi, tak for alle de venlige kommentarer og tak til de mange, der accepterede ventetiden for at komme ind i Sankt Nicolai kirke for at se lysinstallationen her. Der var over 4.000 besøgende i kirken.

Kolding Light Festival ville ikke blive til noget, hvis der ikke var lokal opbakning hertil. Vi vil tillade os at komme rundt med raslebøssen igen i 2015 og håber på mindst samme opbakning fra Kommune, erhvervsliv, organisationer, butikker og medier. Uden deres støtte var der ingen lysfestival i Kolding.

Tak for denne gang – vi ses den 10. – 12. december 2015 i Kolding.

 

Video TV Syd

Video Lokalavisen – Politikens Lokalaviser

 

Lysdesignere indtager Kolding

6. december, 2014

I år er der tre udenlandske lysdesignere repræsenteret på Kolding Light Festival.

På havnen møder vi en enkelt genganger fra 2013, nemlig den Tim Schmelzer fra Wien. Hans viking-inspirerede grafik bliver vist på den store DLG-silo og på de omkringliggende bygninger. Der venter os igen en farvestrålende Pani-installation.

Kolding-2014V1b

I Sankt Nicolai kirken viser vi en installation ved navn “Rosette Array”, der sidste år med overbevisende succes blev vist i Kölner Dom. Bag installationen står designergruppen Casa Magica og den er venligst udlånt af vores leverandør Pani, Østrig.

lux-eucharistica-2013-01

På Søndertorv vises lysinstallationen “Endless Portraits, der er skabt af den tyske Urs Basteck, som er bosiddende her i Kolding. Installationen, der vises i butikken Margit, opsamler portrætfotos af de besøgende i en stor database. Billederne bliver brudt op i 15X15 felter og vises i tilfældig og i blandet form. På denne måde vil der blive skabt en næsten endeløs række af sammensatte portrætter.

Endless portrait

Kolding Light Festival – et besøg værd!

 

Så er programmet for Kolding Light Festival 2014 offentligt!

26. november, 2014

Efter lange forberedelser er det nu muligt at vise den lange liste over dette års installationer. Og det er med slet skjult stolthed, at arbejdsgruppen bag festivalen kan vise en liste på næsten 20 installationer af høj kvalitet.

For andet år i træk vil det besøgende kunne opleve talrige eksempler på, hvad der kan skabes med moderne lysteknik.

Det er desuden en stor glæde, at byens butikker holder åbent til kl. 21 alle tre dage og samtidig vil gæsterne kunne købe varme drikke og julelækkerier på byens gader og stræder.

Kom til Kolding midtby og oplev lys og julestemning.

Teamet bag Kolding Light Festival er i fuld gang igen

3. oktober, 2014

Så begynder detalje-planlægningen for årets lysfestival.

Vi bygger videre på de erfaringer, vi fik under sidste års festival, og er derfor forvisset om, at vi vil være i stand til at kunne præsentere en række flotte og imponerende installationer igen i år.

Vi glæder os til at kunne løfte sløret for programmet 2014 i løbet af den kommende måneds tid.

Vinderen af fotokonkurrencen 2013 – Jesper Jensen, Kolding

11. januar, 2014

2014-01-10 13.48.42

Med et flot billede af DLG-siloen på Kolding Havn løb Jesper Jensen som tidligere nævnt af med førstepræmien.
Gavechecken på kr. 5.000,- til Hotel Kolding Fjord overrækkes her af hoteldirektør Peder Madsen (th) i selskab med festivaldirektør Otto Clausen.

Jesper Jensen

Se video fra Kolding Light Festival

14. december, 2013

Borgmester Jørn Pedersen åbner festivalen kl. 16:00 på Akseltorv.

12. december, 2013

I dag kl. 16 åbner borgmester Jørn Pedersen Kolding Light Festival.
Åbningstalerne holdes på Akseltorv.
Vær opmærksom på, at installationerne først tændes når mørket falder ca. kl. 16:30 – 16:45 (afhængigt af skydækket).

Deltag i fotokonkurrence om det bedste lysfestival-foto.

12. december, 2013

Vind et gavekort på kr. 5.000,- til Hotel Koldingfjord.
Vi vil gerne deltage i publikums oplevelser. Derfor kårer vi det bedste foto blandt de fotos, der er lagt på Instagram.com med tagget
Læs mere under “Konkurrence” på hjemmesiden.