”Man må sgu gøre noget, hvis man kan”

Magnus Sønderby er akvapolog. Han har fundet sit kald, noget, som gør, at han med stor glæde står op om morgenen. Noget som gør, at han har overskud til at sidde i en kælder på Designskolen i Kolding i 5-6 timer om dagen og skrue og samle et cirkulært system, hvori hans planter gror. For som han siger: ”Hvad skal jeg bruge et kontorjob til, når jeg kan bruge mine hænder og er gladere?”

Af: Simon Maegaard, Artinn.dk

I ordet akvaponi forstås en kombination af hydroponi (dyrkning af planter i vand) og akvakultur (opdrætning af fisk). Denne kombination har været en opvejning, der har engageret den unge iværksætter Magnus Sønderby det sidste års tid, siden han startede med at sætte hullede rør op på sin altan i Kolding midtby. Magnus havde nemlig i lang tid gået med tanker om at gøre en større forskel med sin tilværelse uden at finde den rette kilde, men en dag skete der noget magisk:

”Jeg havde stenet en hel del Netflix og YouTube efter arbejde og var blevet rodet ud i dokumentarer om bæredygtighed i landbruget. Jeg blev dybt fascineret af den akvaponiske dyrkningsmetode. Den rummede for mig alt i et simpelt system – fisk, bakterier, planter og synergien mellem dem. Inputtet er fiskefoder, energi og små mængder vand. Outputtet er intet andet end lækre grøntsager. Det er super bæredygtigt. Jeg tænkte: ”Kan det virkelig lade sig gøre?”

Og ja, det kunne det. Magnus opstartede sine eksperimenter på den lille altan i lejligheden i Kolding, men fik senere lov at låne et havestykke i byen, hvor hans eksperimenter har fået lov at udvikle sig henover sommeren. Det har allerede resulteret i en beskeden høst af grøntsager og urter dyrket ved hjælp af akvaponi. Næste år bliver begynderfejlene rettet, og forventningerne er høje. Men lad os nu lige specificere, hvordan processen egentlig foregår. Vi spørger nørden selv, som netop har placeret sig på gulvet i designskolens kælder og ligner en glad dreng med sit ikoniske brede smil på læben:

”Der er tale om et næsten lukket økosystem, hvor fiskene producerer afføring. Afføringen indeholder kvælstof, som er gavnlig for planterne. Kvælstof og vand pumpes op i toppen af nogle rør, og herefter risler det ned igen indeni rørene, hvor planternes rødder sidder. Når vandet kommer tilbage til bassinerne, er det renset, og fiskene kan fortsætte med at danne kvælstof. Det kan ikke blive mere bæredygtigt!”

Men da den grønne iværksætter Magnus Sønderby for nylig henvendte sig til landbrugsstyrelsen for at høre, om hans have kunne blive godkendt som et økologisk brug, ville de ikke verificere metoden, da planterne, som de selv formulerede det: ”Ikke er dyrket i et aktivt gro-medie” (dvs. eksempelvis i jord, som indeholder bakterielt liv). I stedet for jord anvender Magnus vand, og det vil sige, at planterødderne hænger frit i luften. Til forspiring bruger han kokosfibre, som består af skallen fra kokosnødder, der er ideel som erstatning af jord i en akvaponisk spirekasse:

”Jeg blev frustreret, for jeg ser jo selv mit projekt som et selvrensende og lukket system, hvorfor naturen er 100% skånet for miljømæssig belastning. Den eneste ressource, jeg har behov for, er vand i små mængder, foder og lidt strøm til pumpen.”

Kan akvaponi blive fremtiden?
Som iværksætter kæmper man for noget, man tror inderligt på. Man vil gå længere end de fleste for at udbrede sine ideer, produkter og drømme, og for Magnus Sønderby er der heller ikke tale om undtagelsen. Men da jeg spørger ind til vækstpotentialet i hans virksomhed, forholder han sig dog meget realistisk:

”Det er klart at anlægningen og omlægningen er en vild omkostning, hvis man ser det i et makro-perspektiv. Men vedligeholdelsen er minimal, og det er netop det, som jeg forsøger at gøre opmærksomhed på her – i det små. Der er for eksempel ikke behov for lugning i forbindelse med akvaponi.”

Den optimistiske plantenørd sidder på gulvet i et lille kælderrum, hvor han har lånt designskolens 3 bruserum. Et lyseksperiment er i sin vordende begyndelse. I går ankom lyskilderne, som Lemvig Møller har sponsoreret til projektet – og de tre bruserum belyses nu med henholdsvis blåt, hvidt og rødt lys. Alle lyskilder er fuldspektret, men der er tale om en forskel i koncentrationen af de specifikke farvespektre rød, hvid og blå. Tesen, som er formuleret af Carsten Borch, går nemlig på, at det blå lys skulle danne en mere sprød salat, hvor den røde lyskilde skulle resultere i en sødere salat. Man skulle nærmest tro, at der var tale om menneskelige forhold.

Jeg spørger Magnus hvad der driver ham?

”Der er for det første – så vidt jeg ved – ingen andre, som gør det i Danmark. Målet for mig er derfor på nuværende tidspunkt, og det sted jeg er i udviklingen af mit firma p.t., at informere og lære danskerne om mulighederne ved akvaponi. Jeg håber på, at min åbne tilgang på et senere tidspunkt kan åbne døre for mig.”

– og det med at åbne døre, ja det er vores tilstedeværelse i det fugtige kælderrum lige nu et levende bevis på. Ved siden af os rinder vand ned langs afløbsrør, som sitrer, og jeg begynder at mærke en indtrængende træng til at tisse. Det får undertegnede til at stille spørgsmålet: Har du igennem det sidste års tid mærket nogle konsekvenser af dit plantebrug i dit personlige liv?

”Duften af grøntsagerne har haft en indvirkning. Det er klart at friskheden skaber glæde – ikke mindst bare det at opleve ting gro. Lyden af vandet, der cirkulerer, er lyden af ro og liv. Det er naturens værk, og det oplever jeg som terapi!”

Plantenørden sidder stadigvæk på gulvet i skrædderstilling med et fastgroet bredt smil på læberne. Det føles som om, at han har fundet en dybere mening, som har efterladt en fundamental tilfredshed i den unge iværksætter.

30 dage til lysmiddag
Der er cirka 30 dage til det går løs på designskolen med en særlig lysmiddag, hvor Magnus’ planteeksperiment med lys og planteavl skal stå sin prøve på Designskolen efter åbningen af årets lysfestival. Kuverten koster 500,- kr., men der er tale om en enestående oplevelse, som har krævet hundredvis af timer i en kælder – tid, som for Magnus er meningsfuld:

”Nok er der meget at se til, for at få enderne til at mødes, men jeg kan være i nuet, når jeg bygger, justerer og passer mine planter. Hvad skal jeg bruge et kontorjob til, når jeg kan bruge mine hænder og er gladere?”

Men hvad er drømmen og målet for Magnus Sønderby og hans firma Akvaponisk have?

”Indenfor det næste halve år vil jeg have flere fisk, og så skal jeg have lavet et nyt og mere effektivt filter. Haven har i dag plads til 600 grøntsager, men jeg planlægger at bygge et hydroponisk system af næsten samme størrelse til foråret. Derefter skal jeg til at have afsat mine varer.”

Undertegnede kan ikke lade være med at undre sig over forretningsmodellen i projektet, for målet må vel være (ud over at gøre en forskel) at skabe omsætning over tid, eller hvad?

”Jeg drømmer om i fremtiden at have et eksperimentarium, hvor jeg kan formidle min opbyggede viden indenfor området. Dermed er rejsen i virkeligheden uendelig – ikke mindst med lys for øje”.

– konkluderer han med et drømmende blik rettet mod sine planter, som ligeså stille er begyndt at titte frem fra hullerne i rørene, der klistrer sig op af badeværelsesvæggene i designskolens fugtige kælder.

Fakta:

Til lysmiddagen kan du smage følgende planter dyrket vha. kort- og langbølgelys:

  • Rucola
  • Persille
  • Grønkål
  • Sommer- og vintersalat
  • Basilikum (2 slags)
  • Spiselige tallerkensmækkere
  • Purløg
  • Koriander
  • Mynte

”Der er som udgangspunkt ikke noget i fremtiden, der hedder, ”det kan jeg ikke lide”. Det handler derimod om den rette kombination.”

Citat, Magnus Sønderby